Google Drev

Brug af GoogleDocs i 3m

Google Drev
Google Drev

3m havde i forvejen spurgt om de ikke måtte bruge GoogleDocs i engelskundervisningen. De bruger det i dansk og ææælsker det.

Jeg uploadede en svær tekst til dem. I temaet Imperalism arbejder vi med ideologien bag imperialismen, udtrykt i forskellige litterære tekster. Teksten var nogle udpluk af Joseph Conrads roman Heart of Darkness. Opgaven var at omskrive forskellige afsnit til ”almindeligt” engelsk – 2-3 elever pr afsnit.

Under arbejdet med teksten var det en stor fordel at kunne følge direkte med i hvad de lavede. Det er lettere at overvåge en tekst end at storme rundt til grupper placeret forskellige steder.

Resultatet var et dokument med den originale tekst – vekslende med elevernes tekst (i en anden farve). Vi kunne nu gennemgå ved først at læse den nemme elevtekst, dernæst gå op til den originale svære tekst og forstå den (forhåbentlig) og diskutere forskellen på de 2 tekster. På udvalgte steder viste jeg klip af Apocalypse Now (Coppola film, der er bygget over romanen), dels for at tale om formidling af stoffet, dels for at de ikke gik død på tekst overdosis (sker nemt).

Ved gennemgangen var koncentrationen bedre – både hos elever og lærer – jeg blev f.eks. ikke så irriteret som jeg plejer over elevernes koncentration om skærmen, fordi jeg kunne se at de var med i teksten. Det er også en fordel at man kan rette omgående for alle og skrive om – mest undertegnede, men også eleverne.

Teknisk gik det nogenlunde. Eleverne hjalp med det jeg ikke kunne finde ud af. Jeg vil bruge GoogleDocs igen.

The following two tabs change content below.

Marianne Sejersen

Nyeste indlæg af Marianne Sejersen (se alle)

Leave a Reply

2 Comments on "Brug af GoogleDocs i 3m"

Kommentarer

Sort by:   newest | oldest | most voted
Morten Philipps
Guest

Hvordan er det så gået med Google Drive det sidste års tid?

Som it-vejleder på en læreruddannelse finder jeg Google Drive som et af de aller vigtigste værktøjer.

wpDiscuz